Victoria Møller

I anledning af Landsmødet præsenterer vi Ledelsen, som nu har aftjent et år i NAU. Derfor går de nu enten på valg eller forlader ledelsen i NAU. Hils på Victoria Møller.

Victoria Møller, 18 år

Alder
18 År

Ungdomsråd
Viborg

Tid i NAU
– Knap 1 år.

Hvorfor har du engageret dig i NAU?
– Jeg synes det er utrolig spændende, hvor stor en forskel NAU egentlig kan gøre. Ungdomsrådenes arbejde i de forskellige kommuner har været utroligt spændende og nytænkende den sidste tid, og jeg synes, det har været fedt at være en del af et fællesskab som NAU, hvor der hele tiden tænkes på fremtiden og unges plads i denne. Udover det får man en masse fede muligheder, både for at lære nye mennesker at kende, men også for at udvikle sig som person gennem kurser og andre lækre tiltag.

Hvad har du lært i NAU?
– Jeg har lært meget mere om, hvordan forskellige organisationer fungerer. Derudover har jeg lært en masse forskellige ting af de mennesker, jeg har mødt og de foredrag/debatter, vi har overværet. Det har været super spændende og givet mig gode kompetencer.

Hvad har været det sjoveste ved at arbejde ved NAU?
– Generelt, synes jeg, forskellige NAU-aktiviteter er super hyggelige. Det er nogle dejlige mennesker, man møder, og det sociale samvær er sublimt. Det har også været meget sjovt at have lidt ekstra viden om forskellige ting, f.eks. KV13, i forbindelse med mit studieretningsfag. Samfundsfag har det været et stort plus.

Hvad har været træls?
– Efter kun at have været en del af ledelsen et par måneder, fik jeg en jobmulighed, jeg ikke kunne sige nej til. Dette har desværre gjort, at jeg har haft meget mindre tid til NAU end planlagt. Da mit arbejde er de fleste weekender, har jeg haft svært ved at deltage i Ledelsesmøder, og af den ene grund har jeg valgt at lade min ledelsesplads stå åben for en anden, der har mere tid til fantastiske NAU.

Hvor er du om 10 år?
– Ærligt talt, så har jeg ingen idé. Jeg har en lækker uddannelse og ellers må jeg vente og se.

Hvor er NAU om 10 år?
– Om 10 år er NAU endnu større og federe end det allerede er. Om 10 år har NAU også en endnu større indflydelse gennem alle de seje ungdomsrødder, der er en del af NAU, og gør hverdagen lidt federe for unge i hele Danmark.