Ungeråd under opstart: “Så sad vi der og legede med modellervoks”

På UR2015's første seminar blev deltagerne bedt om at forme visionerne for ungdomsrådet i modellervoks.
På UR2015’s første seminar blev deltagerne bedt om at forme visionerne for deres ungdomsråd i modellervoks.

De har hverken samme format eller fokus, men både i Assens og Aabenraa skyder nye ungdomsråd op, og det fælles mål er at skabe et fællesskab for unge. Et fællesskab, der giver mening og ansvarsfølelse. NAU har spurgt ungekoordinatorerne fra de to kommuner, hvordan de hver især angriber opgaven at starte et ungdomsråd

– Alt var meget nyt, og vi var meget grønne, siger Susanne Gram Skjønnemann og tilføjer:

– Vi sad der og legede med modellervoks og var meget i tvivl om, hvad det hele gik ud på.

Susanne er koordinator for det nye campusråd i Aabenraa Kommune og fortæller om, da hun og seks unge var med til det første ud af projekt UR2015’s tre seminarer, der handler om at starte ungdomsråd op. Seminaret foregik i april og nu knap et halvt år efter, har de selv samme unge, der sad fortvivlende med modellervoks mellem fingrene, netop afholdt en fælles idrætsdag for 3900 studerende fra Aabenraas uddannelsesinstitutioner.

– På meget kort tid er vi gået fra at være en arbejdsgruppe til at være et campusråd. Godt nok har vi ikke organiseret os i en fast struktur endnu, men vi har afholdt flere aktiviteter, fordi det var det, der var sjovt, og det har gjort, at de unge meget hurtigt har fået fornemmelsen af at være en del af et fællesskab, hvor de tager ansvar, fortæller Susanne Gram Skjønnemann.

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner
I Aabenraa hedder det ikke et ungdomsråd, men et campusråd, fordi deres primære opgave er at skabe et godt studiemiljø. Det betyder, at rådet skal favne alle studerende fra den yngste, der lige har afsluttet folkeskolen, til den ældste VUC-studerende på 37 år.

De unge er rekrutteret fra etablerede elevråd, og ungekoordinatoren fortæller, at det første seminar var med til at ryste gruppen godt sammen og tvinge dem til at tænke over gruppens formål og visioner. Det resulterede i et mål om at holde to møder inden sommerferien, hvor der var to ting at diskutere; Hvordan får vi fat i flere unge? Og hvilke aktiviteter vil vi lave?

Siden da er gruppen blevet til 13 unge, og udover den store fælles idrætsdag har de afholdt alt mellem speed-dating, banko og comedy-festival. Nu samarbejder campusrådet med uddannelsesinstitutionerne om at holde en sundheds-dag, der skal indeholde foredrag og aktiviteter om sundhed. Det langsigtede mål er, at campusrådet skal bestå af repræsentanter fra alle ni af Aabenraas ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, såsom VUC og pædagogseminaret.

Ungdomsråd giver mening
I Assens nikker ungdomsskoleinspektør og samtidig ungekoordinator Kim Kristensen genkendende til, at hvis de unge i kommunen skal engageres, så er det en fordel at have en konkret opgave at samle dem omkring.

– Ungdomsrådet arbejder lidt uformelt i øjeblikket, fordi det endnu ikke er konstitueret, men de unge, som har sagt ja til at bygge et ungdomsråd op, har samtidig fået mulighed for at præge processen omkring et ungekulturhus, som kommunen har sat penge af til, og det har været meget nyttigt, fortæller han og fortsætter:

– Det har gjort en forskel for de unge, fordi det kan være en uhåndgribelig størrelse at etablere et ungdomsråd. Det kan være svært at gennemskue, hvordan man får indflydelse, og hvad sådan et råd skal bruges til, men nu har de unge været med til planlægge idemøder og til at præge skitserne til huset, og det betyder, at de synes, det giver mening for dem at have et ungdomsråd.

Udover at have et konkret projekt at arbejde med har Assens dog angrebet opgaven i en anden rækkefølge end Aabenraa. De har haft fokus på at lave et udkast til vedtægter og organisering af rådet, fordi to forskellige kommunale udvalg skulle godkende udkastet og sende det videre til kommunalbestyrelsen, som i slutningen af oktober skal vedtage, at der oprettes og sættes penge af til et ungdomsråd.

Demokrati på spil
Ungdomsrådet i Assens bliver et bindeled mellem det kommunale byråd og de unge i kommunen. Kommunen skal kunne komme i dialog med de unge igennem ungdomsrådet, og de unge skal have et forum, hvor de kan diskutere ting fra kommunen eller selv rejse problemstillinger, som de kommunale politikere skal drøfte.

På dette punkt adskiller Aabenraa og Assens sig igen fra hinanden. Susanne Gram Skjønnemann fortæller, at Aabenraas borgmester har deltaget i et møde hos campusrådet, men kun med ét formål:

– Han  satte sig i en sækkestol blandt de unge, tog et af de pølsehorn, der var bagt til lejligheden og lyttede. Det var meget uformelt, og hans budskab var, at campusrådet ikke behøvede at tage sig af politiske sager. Rådet var velkommen, hvis de løb ind i problemer eller havde forslag til forbedringer, som havde en politisk krog, men ellers skulle de skabe et fedt studiemiljø.

– Der er ingen definition af det ‘rigtige’ ungdomsråd, men i nogle kommuner er man meget optaget af, at et ungdomsråd skal danne og demokratisere unge. Hvordan gavner jeres projekt de unge, når det handler om studiemiljø?

– Den demokratiske proces handler nok i den grad om, at alle får taletid til vores møder. Man må gerne tage en tovholder-rolle på sig, man må meget gerne tage et ansvar, og vi skal nu i gang med at vælge en formand og to næstformænd, svarer Susanne Gram Skjønnemann og uddyber:

“Det handler ikke kun om at arrangere en fest”
– Men jeg mener også, at når de unge selv skal finde på en aktivitet og argumentere for, at den er relevant i forhold til at styrke studiemiljøet, så er der demokrati på spil. Campusrådet skal snakke om, hvordan de skaber gode rammer og tager ansvar for andre unge mennesker, når de afholder arrangementer. Det skal for eksempel være trygt og sikkert at komme til Beach Party, som der skal være næste sommer, og det tvinger dem til at diskutere, hvordan man gør en indsats for, at der ikke bliver solgt stoffer, at folk ikke kommer op at slås, at der ikke må sælges alkohol til unge under 18 år osv. Så det handler ikke kun om at arrangere en fest, det handler også om at samarbejde med politiet og Natteravnene, og det er min opgave at stille alle de spørgsmål, der får campusrådet til at diskutere de ting.

Mens den kommende tid i Aabenraa vil være præget af at formalisere organiseringen af campusrådet, handler det i Assens om at rekruttere unge og sørge for, at de bliver bevidste om, at et ungdomsråd giver mening for dem.

Begge kommuner har netop deltaget på UR2015’s andet seminar og senere på året sluttes seminarrækken af med et tredje, der vil handle om at gøre ungdomsrådene bæredygtige. I alt er 12 kommuner involveret i projekt UR2015, der er et samarbejde mellem Netværket af Ungdomsråd og Kulturstyrelsen. Læs mere om projektet her.

Kommunerne præsenterede deres ideer for hinanden efter at have talt om formål og visioner for deres ungdomsråd.
Kommunerne præsenterede deres ideer for hinanden efter at have talt om formål og visioner for deres ungdomsråd på det første seminar.