Oplev effekten af at fortælle de rigtige historier

Foto: Studenterrådet
Foto: Studenterrådet

Til NAU’s Årsmøde kommer Gwen Gruner-Widding på besøg fredag aften for at holde workshop om storytelling. Og dét er virkelig noget at glæde sig til!

Som formand for Studenterrådet fortæller Gwen Gruner-Widding, at hun har lært, hvor vigtigt det er at fortælle den rigtige historie. Derfor har hun sagt ja til at komme forbi Middelfart til NAU’s årsmøde for at give værktøjer til storytelling videre til alle ungdomsrådsmedlemmerne, der efter hendes mening kan få rigtig meget effekt af at fortælle deres historier hjemme i kommunerne.

Indtil det går løs den 9. maj svarer Gwen Gruner-Widding her på fire spørgsmål om, hvad storytelling er for en størrelse, og hvad man som ungdomsråd kan bruge det til:

Hvad er storytelling?

»Storytelling er noget, vi alle sammen gør i forvejen. Når vi bevidst fortæller godnathistorier til børn, eller når vi mere ubevidst fortæller historien om, hvad vi har oplevet i weekenden. På den måde er der ikke så meget hokus-pokus over det, men det kan være meget effektfuldt at arbejde med at fortælle sine historier på en bestemt måde og i bestemte sammenhænge.«

Hvor kommer begrebet fra?

»Det stammer fra nogle tanker, som nogle amerikanere har gjort om, hvordan man kan bruge historiefortælling bevidst ved at fortælle de rigtige historier på de rigtige tidspunkter. Gør man det, kan det være virkelig effektivt til for eksempel at få flere folk med på ens sag.«

Hvordan arbejder man med at lære storytelling?

»Det, vi gør i en storytelling workshop, er at tænke over, hvilke historier vi alle sammen har, og hvornår det giver mening at sætte de forskellige historier i spil. Målet er, at man får mest muligt ud af at fortælle sine historier, og det ikke bare bliver en sludder for en sladder men bliver noget, der kan virke overtalende og aktiverende på de mennesker, man henvender sig til. Så man kan få dem med på det projekt, man har gang i.«

Hvordan kan man som ungdomsråd bruge storytelling?

»Jeg forestiller mig, at der er rigtig mange af ungdomsrådene rundt om i landet, der for eksempel godt kunne tænke sig at have flere folk med til deres projekter eller mere opbakning fra politikerne til deres ideer. Når man står i den situation, har mange det med at ty til tal og facts for at forsøge at overtale andre til at synes, at deres projekt er fedt. Det gjorde jeg også selv meget, da jeg var yngre og arbejdede for nogle ungdomsprojekter.

Vi ville for eksempel gerne have en skatebane i byen, og vi prøvede derfor at overtale kommunen ved at fortælle, at så og så mange skatede, og derfor havde vi brug for skatebanen. Det tog os 100 år at få den skatebane, men i dag kan jeg se, at det kunne være gået meget hurtigere, hvis vi havde formået at fortælle, hvad for nogle værdier, der var forbundet med skatebanen. Som for eksempel at den kunne fungere som en samlingssted, hvor man kunne mødes med folk fra andre skoler. På den måde var den til gavn for mange flere unge, end bare dem der skatede. Det er den slags historier, man skal lære at fortælle om sine projekter.«