NAU søger ny ungdomsrådskonsulent

Er du NAU's nye konsulent?
Vi søger en studerende, der ønsker at udvikle ungdomsmiljøer i danske kommuner, til at rådgive og støtte medlemmer i Netværket af Ungdomsråd (NAU)

Netværket af Ungdomsråd er en forening i rivende vækst. Vi rider på en bølge af engagerede unge og interesserede meningsdannere, som kæmper for at få unge på dagsorden overalt i landet. Og det virker. Der er i øjeblikket ungdomsråd i godt halvdelen af landets kommuner, og vi oplever, at der er stor vækst i netværket.

Som ungdomsrådskonsulent skal du sørge for, at nuværende medlemmer af NAU får den rådgivning, de behøver for at kunne udvikle deres lokalmiljøer i de danske kommuner.

Der er en stor frihed med et tilhørende ansvar. Man har samtidig til opgave at få inddraget den politiske, frivillige ledelse af NAU og få sat deres kompetencer i spil.

Vi er et lille sekretariat af fem studerende, så der vil også være opgaver af mere lavpraktisk karakter, som skal løftes.

Arbejdet er meget fleksibelt. Vi tager højde for eksamensperioder og din mulighed for at følge studie, mens det samtidig forventes, at du er klar til at rykke, når der er presserende deadlines, og opgaver som skal løses.

Din uddannelse er ikke vigtig. Det vigtige er, at du brænder for at styrke og udbrede ungdomsråd i Danmark. Vi lægger dog vægt på, at du kan arbejde hos NAU i mindst et år.

Vi forventer at du:

  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig være en holdspiller
  • Har erfaringer fra foreningsarbejde eller på anden vis forståelse for at arbejde i en primært frivillig forening med en politisk valgt bestyrelse
  • Ikke er bange for at holde oplæg – erfaring med undervisning er et klart plus
  •  Har muligheden og tiden til at tage rundt i landet til medlemmerne

Vi kan tilbyde:

  •  Et sekretariat bestående af andre studerende med forskellige baggrunde, som giver et kreativt miljø
  • Et dynamisk og ungt arbejdsmiljø med stort ansvar og frie rammer til selv at præge din stilling
  • En stilling hvor du får et meget bredt erfaringsgrundlag med bl.a. medlemspleje, samt vedligeholdelse og udvikling af organisationer
  • Erfaringer med at afholde workshops og oplæg
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde

Ansøgningsfristen er den 7. december 2014, og du skal kunne starte i stillingen d. 1. februar 2015. Jobsamtaler afholdes i uge 50.

Jobbet er lønnet efter HK/stats lønsatser, og arbejdstiden er 10 timer om ugen i gennemsnit, som du hovedsageligt selv får mulighed for at tilrettelægge.

Send din ansøgning med CV til info@nau.dk senest d. 7. december 2014.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til sekretariatsleder Thorkild Kristiansen på 61 77 04 22 eller ungdomsrådskonsulent Mie Ehrhorn på 60 89 17 07