NAU-portræt: Ungdomsrådskonsulenten

posted in: Sekretariatet | 0

Jeg hedder Benjamin, er 27 år og ansat i NAU som ungdomsrådskonsulent.

Min interesse for ungdomsdeltagelse og ungeinddragelse er kun vokset siden jeg blev en del af NAU. At møde så mange inspirerende unge mennesker fra hele landet, som brænder for at skabe tiltag for unge i deres lokalområde, har kun styrket min ide om, at fællesskaber skabte af unge og for unge virkelig kan noget særligt! Jeg har tidligere arbejdet med dette både i nationale og internationale projekter bl.a. med kunstneriske ungefællesskaber i Mellemamerika. Mit arbejde har ofte centreret sig om styrkelsen af frivillige og deres motivation for deltagelse, og jeg har en baggrund i workshopsafholdelse som underviser. Jeg synes, at det er interessant at arbejde med planlægning og afholdelse af workshops, og hvordan man skaber nogle rammer, som både får os til at tænke nyt, men samtidig også skaber konkrete tiltag.

Jeg er ansat som ungdomsrådskonsulent i NAU og er vældig glad for mit arbejde. Jeg beskæftiger mig med workshopsafholdelse om ungdomsrådsarbejde rundt omkring i landet. Jeg er lidt af en blæksprutte, når det angår ungdomsrådsarbejde, da jeg både kan afholde workshops om vedtægter, historiefortælling og projektarbejde mm., og så arbejder jeg på at få endnu flere ungdomsråd startet op rundt omkring i landets kommuner.

Derudover har jeg en bachelor i Europæisk Etnologi fra Københavns universitet, og arbejder udover i en virksomhed som arbejder med scene-, medie- og uddannelsesprojekter for deltagere med forskellig social baggrund.

For mig handler ungdomsråd og ungdomshuse om at skabe alternative ungdomsfællesskaber og om en mulighed for at inddrage og lytte til unge på alle niveauer. Lad os så satse på, at vi om fem år har ungdomsråd i alle landets kommuner!