Læserbrev om ungdomsråd i Jyllands Posten

Ungeinddragelse er vejen frem
De unge er nøglen til udvikling uden for storbyerne

Rasmus Pilegaard Petersen, formand for Netværket af Ungdomsråd

Debatten om, at Danmark er ved at knække over i to, fik 25/2 nyt brænde på bålet. Desværre er en stor del af debatten præget af et ønske om afvikling af landsbyerne, som stadig mister deres betydning. En betydning, som kun er blevet mindre efter kommunalreformen. Nu kæmper mange kommuner med at sikre den sociale sammenhængskraft.

Især kommuner, der dækker store arealer som mange udkantskommuner, har svært ved at sikre fællesskabsfølelsen i området. Det svækker individets tilhørsforhold til dets lokalmiljø. Det kommer særligt til udtryk ved, at mange unge efter at have endt en ungdomsuddannelse flytter til en større by for måske at videreuddanne sig, hvilket kun er positivt.

Ungdomsråd giver fællesskab

Udfordringen med det splittede Danmark opstår, når de ikke vender tilbage, men hvorfor gør de ikke det?

Gennem ungdommen er det vigtigt at indgå i fællesskaber, for fællesskaber kan give unge et større tilhørsforhold til lokalområdet. Gennem et organ som f.eks. ungdomsråd oplever unge fællesskab. De kan få indflydelse på, hvordan kommunen bør udvikle sig, og de bidrager positivt til ungemiljøet gennem demokratisk og kulturelt engagement.

Især kommuner, der dækker store arealer som mange udkantskommuner, har svært ved at sikre fællesskabsfølelsen i området.

I et ungdomsråd skabes et lokalt fundament for udvikling, hvor fremtidens borgere er i centrum. Samtidig skabes en lang række bånd mellem unge, der enten er med i rådet eller benytter dets tilbud.

Holdningen vendt på Ærø

I Netværket af Ungdomsråd ser vi, at unge i kommuner med ungdomsråd har et større tilhørsforhold og en større lyst til at vende tilbage til deres lokalområde senere i livet. Det har de, fordi de har haft mulighed for at påvirke deres egen ungdom og indgå i et fællesskab i den del af livet, hvor barndommens trygge rammer forsvinder, og man skal stå på egne ben.

Et eksempel på, at ungdomsråd styrker dette tilhørsforhold, er Ærø, hvor den eneste uddannelse er HF-søfart, som unge tager til for at uddanne sig og så ellers hurtigst muligt at forlade øen igen.

Gennem de seneste få år, hvor der har eksisteret et ungdomsråd på øen, er holdningen begyndt at vende, da de unge gennem frivilligt arbejde i rådet får indflydelse og bliver tættere knyttet til øen. De bidrager dermed til den sociale sammenhængskraft i lokalsamfundet. Det giver dem selv og de unge, de påvirker, en reel lyst til at blive boende eller vende tilbage senere i livet.

Vigtig inddragelse af unge

Gennem den investering, som ungdomsråd er, kan kommuner med mod og vilje opnå et stærkere og mere attraktivt samfund. Det kræver en ungeinddragelse, der er ambitiøs nok til, at de unge ikke bare flygter, når de har gennemført en ungdomsuddannelse. Hvis kommunerne ignorerer de unge, fremtidens borgere, vil mange mindre byer helt sikkert dø, for hvorfor komme tilbage til en kommune, hvor man ikke bliver taget seriøst?

En stærkere inddragelse af unge i kommunerne vil kunne modarbejde den tiltagende affolkning. Redningen kommer ikke kun ved at lave dyre og besværlige investeringer i vækst. Hvilken glæde har danske unge af, at deres forældre flytter til nye job i udkantsområderne, hvis det dræber de unges muligheder for social udfoldelse?

En effektiv investering

Kommunerne skal starte fra bunden ved at skabe rammerne for, at unge kan have indflydelse på deres eget ungdomsliv og kan gøre kommunen til et attraktivt sted for udvikling. En udvikling, som måske ligefrem kan tiltrække unge, iværksættere, virksomheder? Dette ville være en billig og effektiv investering til at styrke betydningen af landsbyerne.