Kernen skulle nås i Kernehuset

Netværket af Ungdomsråd var medarrangør af debat om ungeindflydelse i kommunerne på Folkemødet. Planen var et hyggeligt dialogmøde, men linjerne blev trukket skarpt op og endte i en hård, men god debat

NAU var mangt og mange steder på folkemødet, men også selv medarrangør i et par events. Et af dem var et debatmøde i eventhuset Kernehuset, hvor unges indflydelse i kommunerne skulle debatteres lystigt.

Planen var ikke at skabe endnu en mudderkastningsdebat, men konstruktivt komme nærmere en dialog og løsning om, hvad der kunne gøres for at engagere et større antal unge i kommunerne. Tallene taler som bekendt deres tydelige sprog: Under halvdelen af unge under 25 år stemte til kommunalvalget – og en god tredjedel er sikre på, de vil stemme til det kommende kommunalvalg i november.

Et demokratisk problem. Både, fordi det er en vanesag at stemme – gør man det første gang, er man tilbøjelig til at gøre det igen – men også fordi unge er demokratisk underrepræsenterede, hvis de ikke stopper stemmen i valgurnen. Resultatet bliver, at politikerne ikke lytter til de unge, og de unge får unge kandidater ind, som repræsenterer unge holdninger. Og så siger spiralen jo, at unge kun køres længere ud på et sidespor.

Kamp alligevel
I panelet sad NAU-ambassadør og tidligere formand for URT, Mikkel Vinter, Aallaa Baker Awad fra Ungdomsringen (formand for deres ungeråd), Malene Nyborg Madsen, der er afgående formand for DGS, og Lars Lindskov (C) byrådspolitiker i Roskilde Kommune. Roskilde Kommune, der blev kåret til årets ungdomskommune af DUF i 2013.

Alligevel tillod Lars Lindskov sig at lægge en skrap tone fra starten. Han erklærede fra start, at Roskilde Kommune såmænd ikke gjorde noget særligt for unge. Men bare gjorde, som de plejer, så det var da dejligt, at standard practice blev honoreret. Og så gik han ellers i kødet på de dovne unge, der måtte tage sig sammen og selv få fingeren ud, hvis de ville udrette noget i deres lokalområde.

Yderst til venstre er det Lars Lindskov (K), herefter Allaa Baker Awad (Ungdomsringen) og Malene Nyborg Madsen (DGS)

– Det kan ikke være mit ansvar at gå ned at stemme for jer. Det må jeres eget ansvar at få fingeren ud, sagde han.

Lars Lindskovs åbning skabte tidligt debat, da han provokerende i sin tone ikke ville anerkende, at unge skulle have hjælp til at deltage i demokratiet. Det måtte de klare selv.

Allaa Baker Awad fra Ungdomsringen blev særligt provokeret og proklamerede tidligt, at hun mente, der skulle være et ungdomsråd i alle kommuner, så unge kunne blive hørt lige som det er tilfældet med blandt andre ældre, der er repræsenteret i et lovpligtigt Ældreråd. Ældre har haft et helt liv til at lære demokratiet, men unge som endnu mangler at blive endeligt indlemmet i demokratiet skal altså helt selv opfinde den dybe tallerken.

Demokrati på voksnes præmisser
Lars Lindskov beklagede sig over, at unge ikke kunne finde ud af at gå til byrådsmøder. Og rystede opgivende på hovedet, da en spejder erklærede, at hun ikke vidste, hvordan hun skulle gribe den kommunaleindflydelse an.

– Ja, det er opgivende, konstaterede Lars Lindskov.

Han mente, at det måtte være de unges eget ansvar at deltage i demokratiet på samme vilkår som ældre. Det vil sige: deltage på byrådsmøder og ved at skrive læserbreve. Her var argumentet fra de tre kompetente unge, at for at deltage i den slags, skal man jo vide det først. Og at unge ofte har brug for en håndsrækning.

Men Lars Lindskov veg ikke det mindste.

– Lav noget, arrangér noget, så deltager jeg. En debat på et gymnasiet eller hvad ved jeg. I skal bare gøre det selv, sagde han.

Equalizeren
Lars Lindskov fortalte, at han som politiker gør meget ud af at udblancere de inputs, som kommer omkring fra. Nogen vejforeninger eller interessegrupper er gode til at gå i brechen for en sag, mens andre er overraskende tavse.

– Og som uddannet radiotekniker, bruger jeg gerne billedet en equalizer: der er nogen grupper, som der skal skrues lidt op for, og andre der skal skrues lidt ned for.

Her kom han dog også for skade at sige, at unge måske nogen gange skulle nedjusteres lidt. Det var der blandt publikum deciderede buh-råb over.

Fra publikum blev han kaldt arrogant og fladpandet. Og at han netop var et udtryk for, at det kan være meget svært at mødes, fordi han ikke lytter, og fordi hans smarte attitude er intimiderende for unge mennesker, der bare gerne ønsker indflydelse.

Sæt rammerne
Det hele drejede sig dog ikke om Lars Lindskov og Roskilde Kommune.

Mikkel Vinter fik

Lars Lindskov var en hård kombattant, men Mikkel Vinter kæmpede godt for de unges sag og indflydelse

slået pointe fast med, at kommunerne ikke skal blande sig for meget, men at man er nødt til at etablere nogle rammer, som unge kan overtage, fordi det er en omskiftelig periode, hvor unge kun få år har mulighed for at engagere sig. Det handler om at lave en kultur, som river unge mennesker med.

Sidst anholdt han også det problem, at unge ikke forstår sig på kommunalpolitik, fordi det modsat landspolitik er meget konsensussøgende. Det er et vigtigt budskab at kommunikere ud: at politik ikke altid handler om at være uenige, men om at finde gode fælles løsninger.

Det til trods for, at byrådspolitikeren i dagens debat netop forsøgte at etablere en uenighed. Men han vil ikke spilde sin tid.

– Jeg ved godt, jeg kan være provokerende. Men det er min stil. Og det er min erfaring, at det betyder, at der ofte er nogen, der går hjem med noget at tænke over, sagde Lars Lindskov fredag på Folkemødet.