Uddannelse

  • Jeg vil gerne have gode karakterer og mindst muligt fravær, men samtidig forsøger jeg at få tid til at være engageret i en lokal ungdomsorganisation, så jeg kan bidrage til mit lokalsamfund – men det er voldsomt svært at jonglere begge dele.
  • Jeg ville gerne læse medicin, men ønskede først erfaring med mennesker gennem en uddannelse i antropologi. Jeg var dog nødt til at droppe ud pga. uddannelsesloftet og har nu spildt flere år af mit liv og SU-klip.
  • Jeg skulle nå at færdiggøre en aflevering i går aftes og vågnede derfor op efter fire timers søvn, med voldsomme menstruationssmerter. Nu skal jeg i skole til kl 16, og derefter står det på aflevering igen. Hvordan skaber jeg mig selv en døgnrytme, der giver mening, hvis man antager at man ikke bare kan “prioritere”/planlægge sig ud af det?

 

Krop og Sjæl

  • Jeg har en rigtig sød kæreste i min hjemby i udkantsdanmark, men nu vil jeg gerne studere i en studieby langt væk. Jeg har ikke råd til bil eller jævnlig offentlig transport.
  • Jeg bryder mig ikke voldsomt om at drikke, men drukkulturen i ungdommen gør det svært at være en del af gruppen, hvis man ikke kan “følge med”. Jeg ved ikke, hvordan man finder ligesindede.
  • Jeg har for længe siden planlagt at tage på Roskilde med nogle venner, men i mellemtiden er vi tilsyneladende vokset fra hinanden, og de inviterer mig ikke til andre arrangementer længere. Men jeg har købt billet og vil stadig gerne høre al den gode musik.
  • Jeg er forelsket i min vens kæreste, men de har været sammen længe og har et godt forhold. Men det er svært at være sammen med nogle af dem længere på grund af mine følelser.
  • Mine lærere respekterer ikke de afsatte elevtimer, og jeg kan derfor vælge mellem at holde en fornuftig døgnrytme eller ignorere de fleste dag-til-dag lektier, hvis jeg skal kunne fungere optimalt i mit uddannelsesforløb.

 

Overlevelse

  • Jeg er 17 år og 10 måneder, kan ikke få arbejde nogle steder fordi jeg bliver 18 snart, og får samtidig ikke SU. Mine forældre har ikke råd til at give mig lommepenge, men mit sociale liv lider meget under det, og jeg føler mig for det meste ensom alene derhjemme.
  • Jeg har glemt madpakken derhjemme og har ikke råd til at købe kantinens dyre frokosttilbud. Men min hjerne kører tør for energi halvvejs gennem dagen, og resten af dagen kan jeg ikke koncentrere mig.
  • Jeg bruger det meste af min SU – inkl SU-lån – på offentlig transport til min uddannelse, og kan derfor ikke betale min husleje. Det betyder at jeg langsomt går mere og mere i minus, men jeg kan ikke tage et banklån fordi jeg ikke har en solid nok økonomi, og mit fuldtidsstudie betyder, at jeg ikke kan have et arbejde ved siden af. Jeg overvejer et kviklån, men ved, at det er en dårlig ide. Hvad gør jeg?

 

Ondt i livet

  • Min mor vil ikke acceptere min depression som god undskyldning for at sove rigtig meget af min dag, og jeg har derfor ikke lyst til at være hos hende, men har heller ikke råd til at flytte ud. Derfor bor og “nasser” jeg meget hos mine venner, hvilket giver mig dårlig samvittighed og stresser mig yderligere.
  • Jeg oplever ind imellem angstanfald, mens jeg er i skole, og er nødt til at forlade lokalet for at finde ro. Men lærerne er ikke gode til at håndtere dette, og det medfører ofte fravær.
  • Jeg oplever ofte at folk laver sjov med eller taler lethjertet om angst, depression og lignende, og føler ikke at jeg kan fortælle om mine egne oplevelser med samme uden at føle sig som et udskud, og samtidig give dem dårlig samvittighed og ødelægge stemningen. Men samtidig knuser det mit hjerte, at jeg ikke kan tale om det med andre unge omkring mig.
  • Jeg har gennem tiden udøvet meget selvskade og det har efterladt synlige ar på arme og ben. Nu tør jeg ikke gå med korte ærmer eller shorts, fordi jeg ikke har lyst til at fortælle min historie til alle og enhver, fordi det er i min fortid. Selvom det egentlig er tabubelagt, så har folk frygteligt svært ved at ignorere det – og det er selvfølgelig fordi de er bekymrede – men jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre fra det.