16-års valgret til debat

NAU har fået en politisk strategi. Efter lange debatter og over 50 ændringsforslag lykkedes det at komme frem til en fælles upartisk NAU-strategi

Der var lagt an til den helt store kampscene på årsmødet, hvor NAU’s politiske strategi skulle vedtages. Et færdigt papir, der lagde fundamentet for ledelsens og sekretariatets politiske arbejde.

Klaus Levinsen lektor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet førte deltagerne på årsmødet ind i 16-års-valgrettens pros and cons

Særligt 16-års valgret, som der ellers ikke er konsensus for blandt alle ungdomsråd, fik sig en ordentlig tur i debatkarrusellen, da der allerede lørdag formiddag var besøg af lektor fra Syddansk Universitet Klaus Levinsen, der med fagter og lune over næsten halvanden time kom helt ud i hjørnerne omkring 16-rås valgret.

Han talte om, at der ikke nødvendigvis er en “naturlig” grænse, som hedder 18 år. Kigger man historisk, er valgretsalderen på 150 år stødt faldet fra 35 til 18 år. Men sænkningen til 18 skete i 1978, hvorfor der er god grund til at tage debatten op igen.

Oplægget vakte debat og eftertanke

I Østrig, Tyskland og Norge er der fuld gang i eksperimenter og færdigindført valgret til 16-årige. Og mange steder i Europa er det et punkt i parlamenterne. Også i Folketinget var debatten for nyligt oppe, da valgretskommissionens anbefalinger blev diskuteret.

Senere på dagen blev NAU¨s politiske strategi så diskuteret. Der var lavet et udkast fra ledelsen, som deltagere på Årsmødet skulle kommentere på og fremsætte ændringsforslag til.

Debatten
Søndag stod kampen så om de store brede linjer i NAU, blandt andet om 16-års valgret.

Der var  forslag til, at NAU skulle have som punkt, at det var en politisk målsætning, at valgretsalderen skulle følge den kriminelle lavalder. Emilie Germer fra Albertslund undrede sig over, at man kan blive straffet af et system, man ikke har indflydelse på og mente, den pointe let “flyver hen over hovedet på folk”.

En god pointe, der var bred enighed om. Men kun som enkeltpersoner. Til gengæld var alle enge om, at NAU som organisation, ikke skulle engagere sig så dybt i politikområder. NAU er et netværk og faren ville blive, at organisation røg ned i noget partipolitisk mudder.

Nicolaj Boysen pointerede, at NAU skulle passe på med at få et mærkat som fx DGS, som mange betragter som en rød organisation, selv om den skal samle alle gymnasielever

Pointen med det upartiske blev slået godt og grundigt fast i en debat, som alle var enige om, og som blev skrevet ind i den politiske strategi, nemlig at NAU’s samarbejde skulle vægtes, så foreningen fremstod upartisk. Hvad den – meget vigtigt og unikt – er. Nicolai Boysen fra Haderslev Ungdomsråd og Pauli Lydersen, Viborg, var rørende enige her.

Blandt de mere rabiate forslag, var blandt andet et forslag om at kæmpe for 17-års valgretsalder, frem for 16-års. Det var mest for at nuancere billedet, lød det fra motivatoren. Men forslaget faldt med et brag.

Fælles fodslag – blød landing
Den upartiske linje lå også til grund for den væsentlige sætning, nemlig hvor heftigt NAU skulle gå ind i diskussionen om 16-års valgret. Og i relation til den tilstræbte upolitiske linje, som Bjarke Stenvang fra Hedensted Ungdomsråd kaldte organisationens positionering, endte det i et forbehold.

NAU’s store kvalitet er, at den er upolitisk, det skal den fortsætte med at tilstræbe, sagde Bjarke Stenvang fra Hedensted Ungdomsråd, der i øvrigt er spritnyt i NAU-regi

“NAU vil støtte holdninger, der støtter 16-års valgret.” Med andre ord: hvis nogen spørger, om NAU støtter 16-års valgret, kan det bekræftes. Men NAU som organisation vil ikke gå i brechen for at sænke valgretsalderen. Det står til gengæld de enkelte ungdomsråd frit for at gøre dette.

 

 

Tættere samarbejde med nordiske lande
Det nye medlem af ledelsen, Victoria Møller, gav sig selv og sekretariatet nye udfordringer, da hun havde fremsat det forslag, at NAU skulle styrke relationerne til lignende organer i andre Skandinaviske lande.

Hun mener, det ville være godt at lade sig inspirere. Det var der enighed om, især fordi Norge, Sverige og ikke mindst Finland på flere punkter er længere fremme, når det gælder ungdomsråd. Forslaget blev vedtaget.

Læs det samlede politiske papir her.