Ringkøbing Skjern skal være sjovere.nu!

posted in: Nyheder | 0
Af Rasmus Petersen og Mathias Sommer:

Du skal nu med på en lille rejse. Rasmus Petersen sidder i toget på vej fra Ringkøbing til Viborg, hvor han kommer fra. Rasmus er aktiv i Viborg Ungdomsråd og meget engageret i Netværket af Ungdomsråd, der kæmper for unges vilkår og helt konkret ungdomsråd i alle kommuner. Derfor glæder han sig også over, at toget blandt andet kører igennem Skive, som har et velfungerende og sejt ungdomsråd.

Rasmus træt
Rasmus blev lidt træt på den lange rejse til Ringkøbing. Godt vinduet var dejligt blødt at sove op af

I Ringkøbing skulle Rasmus besøge det helt nystartede ungdomsråd og introduceret NAU og kommunalvalgskampagnen sjovere.nu. Det var en dejlig oplevelse at møde de nye medlemmer i NAU. De kunne fx fortælle, at de havde en del møder med deres politikere om at få nogle penge til rådet, vedtægter og den slags.

Første aktivitet på vej
De otte unge deltagere på mødet blev introduceret til sjovere.nu-kampagnen, og det glædede Rasmus, de allerede var i gang med at planlægge deres første aktivitet, uden de har et selvstændigt budget endnu. Planen er, det skal være en debataften, med modsat den traditionelle debat skal det også være underholdende i form af lokale bands og stand-up. På arrangementet fortsatte planlægningen af arrangementet, som falder godt ind under sjovere.nu-ideen.

Rasmus synes også at Ringkøbing så ud til at mangle lidt sjov i hverdagen.
Rasmus synes også at Ringkøbing så ud til at mangle lidt sjov i hverdagen. Her er et billede af stationen. Den er lidt tom og forladt.

Rasmus synes, at det fede ved at besøge råd er, at man får ansigter på personerne og bliver sat ind i de udfordringer der er for unge i lige netop det område af Danmark. Det bekræftede bare Rasmus i vigtigheden i at have et ungdomsråd, og at dem der ved mest om unge i Ringkøbing er unge i Ringkøbing.

Det seje råd
Ringkøbing er superseje og har selv været aktive i deres handlinger. De har selv taget kontakt til politikerne, hvis de syntes et møde var nødvendigt og havde allerede i juni mange ideer til aktiviteter.

Rådet har brugt sommeren og starten af efteråret på at få afsat penge til rådet. Det kommer nu til at ske fra starten af 2014. Samtidig har rådet den tidligere NAU formand, Troels Serup, som kontaktperson i kommunen, så der har de en masse erfaring, som kan støtte og hjælpe rådet, som er kommet godt fra start.

Troels er helt klar til at hjælpe Ringkøbing Skjern til at blive top tunet til kommunalvalget!
Troels er helt klar til at hjælpe Ringkøbing Skjern til at blive top tunet til kommunalvalget!