§ 1
Netværkets navn er Netværket af Ungdomsråd
§ 2
Netværket af Ungdomsråd er et landsdækkende, tværpolitisk netværk, hvis formål er:
§ 4
Stk. 1: Som medlemmer af Netværket af Ungdomsråd optages danske lokale ungdomsråd, ungdomshuse samt andre lignende organer, som er anerkendt af ledelsen eller landsmødet ved simpelt flertal.
Stk. 2: Der optages kun medlemmer, der skønnes at have en demokratisk struktur og som arbejder på et parlamentarisk grundlag og er i overensstemmelse med dansk lovgivning.
Stk. 3: Vurderingen af det enkelte organs ret til medlemsskab foretages af sekretariatet. Sekretariatet kan til enhver tid rejse spørgsmål til ungdomsrådene på vegne af ledelsen. Sekretariatet indstiller på baggrund af vurderingen af ungdomsorganet i forhold til de af ledelsen fastsatte kriterier organet til anerkendelse og herunder mulig optagelse i Netværket Af Ungdomsråd.
Stk. 4: Ledelsen kan overdrage den beslutningsmæssige kompetence til sekretariatet. Sekretariatet skal ved optagelser, der kan danne presedens rejse sagen i ledelsen. Sekretariatet skal ved først givne lejlighed informere ledelsen om behandlingen af sager om anerkendelse.
Stk. 5: Ledelsen kan, hvis denne skønner at sagen er fejlvurderet, omstøde beslutningen. I tilfælde af at et organ, som følge af sekretariatets fejlvurdering, har indbetalt kontingent, vil dette blive tilbagebetalt.
§ 5
Stk. 1: Medlemskab opnås ved skriftlig henvendelse til netværkets sekretariat.
Stk. 2: Medlemsrettigheder opnås ved årlig indbetaling af kontingent.
Stk. 3: Ledelsen kan ved konsensus helt eller delvist fritage et medlem for kontingentbetaling, såfremt nødvendigheden af samme kan dokumenteres.
Stk. 4: Medlemsrettigheder opnås fra indbetalingsdatoen. I perioden mellem indbetalingsdatoen og Netværket Af Ungdomsråds registrering af indbetalingen, betragtes organet som ikke medlem. Hvis dette for organet har givet anledning til merudgift i forbindelse med Netværket Af Ungdomsråds arrangementer, refunderes denne.
§ 6
Stk. 1: Opsigelse af medlemsskabet skal ske skriftligt til netværkets sekretariat.
Stk. 2: Indbetalt kontingent kan ikke refunderes.
§ 7
Alle kontingenter betales i 1. kvartal eller ved indmeldelse. Dette er gældende et år frem eller til først kommende 1. kvartal
§ 8
Et medlemsorgan kan af ledelsen ekskluderes, hvis særlige grunde og et kvalificeret flertal på 2/3 taler herfor. Et ekskluderet medlemsorgan har ret til at få eksklusionen genvurderet ved først kommende landsmøde eller årsmøde.
§ 9
§ 10
Landsmødet er Netværket Af Ungdomsråds højeste myndighed og bliver afholdt hvert år i februar/marts måned.
Det ordinære landsmøde skal indkaldes skriftligt af ledelsen senest 8 uger før dets afholdelse.
§ 11
Alle ændringsforslag til vedtægterne skal indleveres senest 4 uger før landsmødet. Disse ændringsforslag skal være medlemmerne i hænde senest 3 uger før landsmødet. Den daglige ledelse, jf. kapitel 8, § 32 og § 33, har ansvaret for dette.
§ 12
Ledelsen fastsætter deltagergebyret.
§ 13
Hvert medlem kan deltage med 2 delegerede, mens både medlemmer og ikke-medlemmer kan deltage med observatører.
§ 14
Ledelsen deltager som observatør.
§ 15
Dagsordenen på Landsmødet skal indeholde:
§ 16
De interne revisorer skal på Landsmødet bidrage med eventuelle bemærkninger angående økonomien.
§ 17
Ledelsen skal indkalde til ekstraordinært landsmøde, såfremt 1/3 af medlemmerne eller 2/3 af den samlede ledelse skriftligt med begrundelse fremsætter ønske herom.
§ 18
Ekstraordinært landsmøde skal afholdes senest 6 uger efter begæring om denne og indkaldes senest 4 uger før afholdelse.
§ 19
Årsmødet er Netværket Af ungdomsråds næsthøjeste myndighed.
§ 20
Årsmødet afholdes hvert år i oktober eller november.
§ 21
Årsmødet indkaldes skriftligt af ledelsen 8 uger før afholdelse.
§ 22
Årsmødets opgave er at behandle følgende emner:
§ 23
Hvert medlemsorgan kan deltage på Årsmødet med 2 delegerede og med et af ledelsen fastsat antal observatører. Ikke medlemsorganer, der er godkendt af ledelsen eller landsmødet, kan deltage på Årsmødet med observatører.
§ 24
Personvalg foregår ved hemmelig, skriftlig afstemning.
§ 25
Valgprocedure fastsættes i forretningsordenen.
§ 26
For at være valgbar til tillidsposter skal kandidaten være under 30 år og indstillet af et jf. § 5 anerkendt medlem, første gang kandidaten opstiller til ledelsen.
§ 27
Stk. 1: Alle personvalg er gældende til næste landsmøde. Dog kan 2/3 af den samlede ledelse fratage et ledelsesmedlem dennes mandat med saglig begrundelse herfor.
Stk. 2: De af landsmødet valgte personer kan i kortere eller længere perioder ved orlov fritages fra deres mandat, og ledelsen kan midlertidigt overlade mandatet til en stedfortræder. Samme procedure gælder, såfremt et medlem af ledelsen træder ud af ledelsen i utide.
Stk. 3: Afstemning om fratagelse af et ledelsesmedlems mandat skal foretages på et ordinært ledelsesmøde, hvor behandlingen af det pågældende medlems mandat fremgår af dagsordenen. Dog kan fratagelse af et ledelsesmedlems mandat med begrundelse i eller brud på tavshedspligt behandles på et ekstraordinært ledelsesmøde.
Stk. 4: Ved saglig begrundelse for fratagelse af et ledelsesmedlems mandat forstås, at medlemmet gentagne gange har forsømt sine forpligtelser overfor Netværket Af Ungdomsråd, alvorligt loyalitetsbrud, brud på tavshedspligt eller overtrædelse af de i forretningsordenen fastsatte regler.
§ 28
Ledelsen er Netværket Af Ungdomsråd højeste myndighed mellem landsmødet og årsmødet.
§ 29
Stk. 1: Ledelsen fastsætter, ved 2/3 flertal blandt den fremmødte ledelse, selv sin forretningsorden ved første samling efter landsmødet, og den skal indeholde bestemmelser om mødeledelse, indkaldelsesfrister, refusion af udgifter i forbindelse med ledelsesmøder, de enkelte medlemmers beføjelser, udpegelse af sekretariatsansvarlig ledelsesmedlem, af øvrige personers deltagelse i møderne samt ledelsens beslutningsdygtighed.
Stk. 2: Ledelsesmedlemmerne opgaver står defineret i ledelsens forretningsorden. Deriblandt skal ledelsen vælge 3 blandt ledelsen, som skal have følgende nøgleområder: økonomiansvarlig, aktivitetsansvarlig, medlemskontaktansvarlig.
Stk. 3: Ledelsen ansætter og afskediger i samråd med sekretariatslederen ansatte. Ledelsen ansætter og afskediger sekretariatslederen.
Stk. 4: Sekretariatsansatte indkaldes ad hoc, med observatørstatus.
§ 30
Stk. 1: Ledelsen består af 1 formand, 1 næstformand og 5 ledelsesmedlemmer
Stk. 2: Kandidater til ledelsesmedlemmer definerer selv deres post i ledelsen i deres opstilling til selv samme.
Stk. 3: Det skal tilstræbes, at de 5 ledelsesmedlemmer repræsenterer forskellige dele af landet.
§ 31
Stk. 1: Ledelsen udpeger 1 regionssekretær i hver af de danske regioner.
Stk. 2: Regionssekretærernes opgave er at holde kontakten mellem medlemmerne i deres region og ledelsen.
§ 32
Ledelsen fastsætter regler for aktindsigt omkring personsager i netværket.
§ 33
En person kan kun besidde et enkelt mandat i ledelsen. Dog kan der ved ledelsesmøder stemmes ved fuldmagt.
§ 34
Ledelsen har ansvaret for Netværket Af Ungdomsråds daglige drift.
§ 35
Netværket Af Ungdomsråds arkiv er på sekretariatet.
§ 36
Netværket Af Ungdomsråds regnskabsår følger kalenderåret.
§ 37
Ledelsen fastsætter regler for hvem, der har prokura til at fortage økonomiske transaktioner på Netværket Af Ungdomsråds konti.
§ 38
Bogholderiet kan overlades til 3. person.
§ 39
Netværket Af Ungdomsråds regnskab revideres af den af landsmødet ansatte statsautoriserede registrerede revisor.
§ 40
Den interne revision skal til hver en tid have adgang til Netværket Af Ungdomsråds regnskab.
§ 41
Beslutninger om vedtægtsændringer skal vedtages på landsmøde med mindst 2/3 flertal. Alle vedtægtsændringer træder i kraft ved det besluttende landsmødes afslutning.
§ 42
Landsmødet kan med et flertal dispensere fra vedtægterne. Disse dispensationer træder i kraft med øjeblikkelig virkning og ophører ved landsmødets afslutning.
§ 43
Beslutning om opløsning af Netværket Af Ungdomsråd skal vedtages ved ¾ flertal på 2 efter hinanden følgende landsmøder. Ved Netværket Af Ungdomsråds opløsning skal Netværket Af Ungdomsråds aktiver gå til ungdomsarbejde.
Således vedtaget på det stiftede landsmøde den 12.-14. april 1996 i Silkeborg. Vedtægterne er senest ændret på ordinært landsmøde den 20. - 22. marts 2009 på Gadsbølle Skole
§ 5
Stk. 3
Kontingentnedsættelse forudsætter, at organets samlede budget er bemærkelsesværdigt lavt. Der gives ikke nedsættelse af kontingentet som konsekvens af organets økonomiske prioriteringer. Ledelsen kan kræve at få forevist budgetter, regnskaber, bevillingsskrivelser og andet materiale, der skønnes nødvendigt for sagsbehandlingen. Ledelsen vurderer i hver sag hvor stort nedslag, der kan gives i kontingentet.