Download NAU's arbejdsprogram som pdf her
I år er arbejdsprogrammet inddelt i 2 områder, organisatoriske og politiske mål. Det organisatoriske afsnit indeholder de mål og beskrivelse af disse, hvor målet er primært intern, dvs. enten mellem Netværket af Ungdomsråd(NAU) og dets medlemmer eller mellem eksempelvis ledelsen og sekretariatet. Det politiske afsnit er så hvor målene er beskrevet for de eksterne mål, altså mål som vil indbefatte andre end medlemmerne, ledelsen og sekretariatet. Målene i det politiske afsnit er med andre ord at påvirke samfundet i bred forstand.
NAU skal udvikle en strategi, der skal formidle viden og udvikle tilbud og aktiviteter til medlemmerne.
NAU har ikke et konkret koncept om, hvad det kan gøre for sine medlemmer, udover formålsparagraffen i vedtægterne. Derfor forpligter NAU sig til at udarbejde en servicestrategi, der primært skal vedrører den konsulenttjeneste, som NAU udbyder via sit sekretariat og sine frivillige. Denne strategi skal indeholde en konkret oversigt over hvilken slags assistance NAU kan udbyde, så NAU sørger for at medlemmerne helt konkret ved hvad de kan bruge NAU til. Materialet skal også ud til de råd og huse, der endnu ikke er meldt ind i NAU. Strategien vil føre til en større viden hos medlemmerne om, hvad NAU kan bruges til/gøre for dem, eksempelvis hjælp til fundraising, mediehåndtering, kurser osv. Strategien skal tage udgangspunkt i resultatet af de workshops der blev kørt om emnet, på landsmødet 2009, hvor hovedkonklusionerne blandt andet var at der skal være flere kurser og andre aktiviteter, mere erfaringsudveksling (f.eks. via internettet) samt mere konsulenthjælp.
NAU er på nuværende tidspunkt en organisation, der kører med underskud. Disse underskud ligger og undergraver NAUs økonomi på længere sigt. Denne udvikling skyldes at ledelsen ikke er klædt godt nok på til at varetage sin opgave som økonomisk ansvarlige for NAUs økonomi, og at NAU er økonomisk afhængige af DUFs årlige tilskud fra tipsmidlerne. NAU har i 2008 vist at det kan hente store andel af finansiering til projekter hjem fra eksterne partnere, denne udvikling skal fastholdes og udvikles, således at NAU bliver økonomisk større, som følge af en større indtægtsside, men pengene skal ikke blot stå på en bankkonto. NAU skal bruge denne udvidelse af sin økonomiske størrelse, så at det kan finansiere flere projekter til gavn for medlemmerne. NAU skal således udvide sin økonomi, så at NAU fra 2010 har et afbalanceret budget, der indeholder flere indtægtskilder end tipsmidlerne og kontingent fra medlemmerne, således at NAU på længere sigt bliver en økonomisk rentabel organisation.
I dag ved NAU ikke hvor mange ungdomsråd, der helt præcist eksisterer rundt om i landet, derfor skal NAU iværksætte et projekt, der kortlægger alle landets ungdomsråd, for på sigt at kunne tilbyde disse ungdomsråd det netværk og den hjælp som NAU tilbyder dets medlemmer.
Der er stadig en stor afstand imellem medlemmerne af NAU og ledelsen. Der er en stor mental afstand, der gør at ungdomsrådene ikke føler sig som en del af en større helhed. Derfor forpligter NAU sig til at det inden LM10 skal have besøgt hvert medlemsorgan mindst 1 gang, hvor møderne skal tage udgangspunkt i aktuelle problemstillinger hos medlemsorganet og en samtale om hvordan man knytter bedre kontakt imellem NAU og medlemsorganet. Derudover forpligter NAU sig til at give hvert medlemsorgan en kontaktperson i NAU, som de kan tage direkte kontakt til. Dette kan ses som en erstatning fra den kontakt, der var mellem medlemmerne og de tidligere regionssekretærer.
Efter omlægningen af ledelsen ved landsmødet 2008 har der været en del diskussion i ledelsen om den måde ledelsen er sammensat på. Det er NAU’s ambition at medlemmerne ligeledes skal have mulighed for at blive inddraget i denne diskussion. Dermed ikke sagt at ledelsens struktur nødvendigvis skal ændres, men der bør være en sund debat omkring strukturen og den måde den fungerer på.
I dag er NAU bundet af, at organisationens eneste database med medlemsinfo er fast lokaliseret på sekretariatet i en database, der efterlader meget at ønske. Denne form for database gør det meget svært for en organisation, som NAU, der er spredt ud over hele landet, at give dets aktive hurtig adgang til medlemsinfo. Samtidigt er det svært at danne sig et overblik over hvem, der har kontaktet et givent medlem sidst, hvilket ødelægger kontinuiteten i kontakten mellem NAU og medlemmerne. Derfor skal NAU i 2009 udvikle en onlinedatabase, der gør det muligt at få kontaktinfo på medlemmerne fra hele landet, at dele projektinformationer, og øge mulighederne for en kontinuert medlemskontakt.
I 2008 havde NAU som mål at få en ny hjemmeside, det blev ikke nået på grund af manglende økonomi, og uklarhed om mulighed for at koble sig på en hjemmesideløsning fra Dansk Ungdoms Fællesråd(DUF). Der er nu klarhed og en ny finansieringsmulighed er fundet. Den nye hjemmeside vil blive udbygget over 2 år, da dette ikke belaster budget for de 2 år for meget. Derudover sendes NAUs kommunikationskonsulent på kursus, således at den del af hjemmesiden kan opbygges af interne kræfter, mens for de resterende moduler på hjemmesiden vil blive indhentet løsninger fra forskellige udbyder, og derefter vil disse blive købt til, baseret på hvad vi kan få for pengene. Forarbejdet for hjemmesidens indhold er klart efter sidste års proces.
Ledelsen vil i 2009, i alt arbejde i NAU indarbejde brugen af NAU-wiki. NAU-wiki skal indeholde muligheder for erfaringsudveksling, modeller for projektplanlægning, drejebøger om FAQ, dette for at hjælpe ungdomsrådene i deres daglige arbejde. For at fremme brugen af NAU-wiki, vil ledelsen i højere grad kommunikere til medlemmerne via links fra nau.dk og i det informationsmateriale der sendes ud. Målet for NAU-wiki er at alle medlemsorganer har aktuelle kontaktoplysninger, samt kan skrive og bruge oplysninger fra NAU-wiki. For at lette brugen af NAU-wiki vil ledelsen også udvikle en letforståelig brugervejledning til NAU.wiki.
Ved Årsmødet 2008 tog NAU det første spadestik til et nordisk samarbejde ved at invitere relevante repræsentanter fra Norge og Sverige i forhold til et nordisk samarbejde. Det viser sig at etableringen af et sådant er mere kompliceret end som så. Dette skyldes at der i Norge ikke er en landsdækkende organisation for ungdomsråd ligesom i Danmark og Sverige. Planen for samarbejdet er i første omgang at NAU skal indgå en aftale med Sveriges Ungdomsråd (vores svenske søsterorganisation) om at vi gensidigt har repræsentanter med ved hinandens årlige landsmøder. Næste skridt skal så være at NAU og Sveriges Ungdomsråd skal indgå aftale om en mere formel organisation og dernæst, i fællesskab, arbejde med at oprette en landsdækkende organisation i Norge i samarbejde med diverse norske ungdomsråd. Dernæst skal denne norske organisation så implementeres i den nordiske organisation.
NAU har et mål om at udvide sin offentlige rolle i medierne. Når NAU er i medierne, vil det være som repræsentant for alle dets medlemmer – ungdomsråd- og huse generelt, og ikke for konkrete ungdomsråd. NAU håber også på at en øget positiv medieårvågenhed kan gøre det lettere for nye ungdomsråd- og huse at starte op. Samtidig er håbet at fokus på velfungerende ungdomsråd- og huse vil gavne alle NAUs medlemsorganer.
NAU skal ved hjælp af kurset i mediehåndtering hjælpe dets medlemmer til at kunne håndtere den lokale presse.
Efter et år kan det måles om NAU har været mere i medierne, ved at søge på hvor mange artikler, der har været skrevet. Derudover kan hvert enkelt råd/hus også rapportere om deres medieomtale.
Det er en af NAU’s store ambitioner at ungdomsråd skal være lovpligtige.
I Danmark er handicap- og ældreråd lovpligtige medens ungdomsråd ikke er det. NAU finder dette urimeligt, idet medlemmerne af handicap- og ældreråd har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende via byråd, regionsråd og folketinget. Da medlemmerne af et ungdomsråd typisk vil være 15-17 år har disse ikke mulighed for at gøre deres indflydelse gældende gennem førnævnte repræsentationer, og det er derfor mere naturligt at ungdomsråd er lovpligtige og høringspligtige, således at unge også er sikre på at deres stemme bliver hørt i den demokratiske beslutningsproces.
Der skal i 2009 sættes hårdt ind for at nå denne målsætning, evt. via DUF som spydspids.
I dag har NAU hverken en systematisk eller effektiv tilgang til at hjælpe unge med at opstarte initiativer, hvor de får mulighed for at skabe forandring i deres lokalsamfund. NAU har endvidere igennem mange år indsamlet viden om unges deltagelse i lokaldemokratiet, som mangler en samlet formidling. Derudover har NAU som sit erklærede formål at udbrede tanken omkring ungdomsråd.
Det er på denne baggrund, at NAU nu ønsker at udvikle et startkit, bl.a. med 2 håndbøger til dels kommuner og dels unge, og en uddannelse på 2 niveauer, en uddannelse til unge i kommunerne og en ambassadøruddannelse til unge, der så kan virke som underviserer i første uddannelse. Dette skal gerne virke stimulerende for dels unge og dels kommunerne i opgaven om at oprette ungdomsråd over hele landet.
”Byt ungdomsråd” er et projekt der ikke vil koste NAU særlig mange penge.
Projektet går ud på at f.eks. tre ungdomsråd tilbyder at holde åbent hus, disse tre ungdomsråd/huse skal selv sørge for overnatning og mad til deltagerne. Alle andre medlemmer af NAU kan for en weekend melde sig ind i et af de tre ungdomsråd/huse der har åbent hus. I denne weekend er fokus på det ungdomsråd man besøger, de deltagende skal forestille sig at de er medlem af dette, og skal finde på projekter og løsninger, det besøgte ungdomsråd kan bruge i sit arbejde. Udover konkrete ideer til udvalgte ungdomsråd vil projektet medføre at NAUs medlemmer ser lidt mere til hinanden, og på den måde kan udvikle nye netværk.