Nau

Netværket af Ungdomsråd
Enghavevej 80C, 3. sal
2450 København SV

T. (+45) 70 22 77 71
info[at]nau[dot]dk

Aktive unge til NAU’s landsmøde

02.december.2011

I weekenden mellem d. 11.-13. november afholdte NAU deres årlige landsmøde. Det blev både et fagligt og socialt landsmøde, hvor en ny stærk ledelse blev valgt og er klar til at starte en masse spændende aktiviteter i det kommende år.

Hygge og erfaringsudveksling                                                                              Landsmødet blev i år afholdt i Odense, så der var mulighed for at deltage lige meget hvor i landet man kom fra. Vi startede allerede fredag, så man havde god tid til at lære hinanden at kende og nå det faglige såvel som det sociale.

Fredagen blev brugt på indkvartering og lege, så man kunne lære hinanden at kende. Om aftenen var der aftensmad og herefter fulgte nogle gode debatter med erfaringsudveksling omkring succesfulde projekter i de forskellige ungdomsråd.

Kurser i Grafik design, Events og Ungdomsindflydelse                                         Lørdag formiddag var der frihed til at vælge sig ind på række kurser, så man kunne forbedre sine evner i de forskellige ungdomsråd. Man kunne vælge mellem kurser i ”Grafisk design og kommunikation på nettet” og kurset ”Ung i kommunen”.

Om eftermiddagen blev afholdt endnu et kursus, denne gang i eventplanlægning med et par eksempler på succesfulde events, som er afholdt gennem tiderne.

Den officielle del  - Landsmødet                                                                           Efter en god frokost og optankning med kaffe og kage var det tid til den officielle del af weekendens arrangementer – selve landsmødet.

Der var flere gode indlæg og debatoplæg igennem landsmødet og en række aktive deltagere, som alle havde noget på hjerte.

Du kan læse et referat af hele landsmødet ved at klikke på dette link.

Gallamiddag, DJ og fest                                                                                        Efter de officielle ting var ude af verdenen, var der pyntet op til stor gallamiddag, hvor NAU’s kokke hele dagen havde gået og kredset om noget lækker mad.

NAU havde i år hyret en DJ, som der stod klar til at spille musik resten af aftenen, så der var lagt op til en god fest for alle deltagere, og det endte med en rigtig festlig og sjov aften.

Ny ledelse                                                                                                               Om søndagen skulle den sidste officielle del af weekendens program afholdes, da der var valg til ledelsen. Her blev valgt flere af de ”gamle” erfarne kræfter ind, men der kommer dog også lidt nye hænder til, så der kan laves endnu flere gode planer for NAU’s fremtidige arbejde.

Vi takker alle deltagere for en god weekend og glæder os til at se jer igen til NAU’s årsmøde i foråret 2012!

 

Film fra NAU


Dansk Ungdoms Fællesråd