Af Pauli Lydersen, Formand for NAU:
Det summer i det lille interiørløse, hvidmalede lokale på biblioteket i Nykøbing Mors. 12 unge fra Morsø Ungdomsråd er samlet - hvilket ikke går stille for sig. Latteren flyver fribilsk gennem lokalet, og sludderen runger blandt de fire nøgne vægge. Den 17-årige formand for ungdomsrådet (og næstforkvinde for NAU), Julie, forsøger at mane de unge til ro og jordforbindelse. Efter lidt tid lykkes det. Med en bestemt og mundter stemme dirrigerer Julie forsamlingen gennem dagsordenens første punkt; formalia. Mødets hovedaktivitet er mit besøg. Latteren forsvinder aldrig helt fra lokalet mens mit oplæg står på. Både jeg og Julie fortæller engageret og med strålende øjne om NAU og de muligeder, vi har i NAU. Vi fortæller om NAUs arrangementer, og historier om hvem-scorede-hvem ved seneste Landsmøder går heller ikke forsamlingen forbi. De interesserede ungdomsrødder spørger lidt ind til NAU; og der er især stor interesse for NAUs kommende majkursus d. 29./30.
"Det er rigtigt fedt, at NAU laver arrangementer for ungdomsrådene, så man også kan få en mase erfaringsudveksling", siger ungdomsrådsmedlemmet Thomas under debatten om NAU. Efter alle spørgsmål er blevet besvaret går mødet videre til planlægning. Der skal planlægges et møde om et ungdomshus i Nykøbing Mors, et ekstraordinært årsmøde pga. vedtægtsændringer, og en strategi for modstand mod vindmølleventeret i Thy.
Der er ingen tvivl om, at Morsø Ungdomsråd har det ekstremt hyggeligt, når de mødes og deres engagement er helt i top. Besøget var en sand fornøjelse!
Vil du også have besøg af NAU? Så skriv en mail til info[at]nau[dot]dk eller ring på tlf.: 70 22 77 71