Nau

Netværket af Ungdomsråd
Enghavevej 80C, 3. sal
2450 København SV

T. (+45) 70 22 77 71
info[at]nau[dot]dk

Generalforsamling i Slagelse

27.maj.2010

Den 25. Maj holdt Slagelse ungeråd deres stiftende generalforsamling.

13 unge var mødt op på Studenterhuset for at få sat vedtægterne på plads, og for at sammensætte det hold, der skal føre ungerådet videre i det næste år.

Det første projekt ungerådet vil tage fat på er en volleyballturnering i forbindelse med Slagelse festuge. Torsdag d. 1. juli er blevet fastsat til børne- og ungdomsdag, og her vil rådet i samarbejde med kommunens volleyballforeninger stable en turnering på benene til glæde for de unge i området.

 

Ungerådet pønser også på at lave en række debatcaféer i Studenterhuset med en række politikere på den ene side og en samling spørgelystne og interesserede unge på den anden. Studenterhuset har hidtil stået for debatcaféerne, men har bedt ungerådet om hjælp og ekspertise.

 

Kommunens kontaktperson, Anne Justiniano, fortalte også om et andet projekt der ligger i støbeskeen:

Vi har snakket om, at vi gerne ville gøre opmærksom på forskelligheden blandt de unge i Slagelse og lave en hyldest til alsidigheden. Vi har kontaktet kultur- og fritidsforvaltningen, der var meget begejstrede for ideen, og vil glæder os til at konkretisere ideerne i det nye ungeråd.

 

Ungerådet har siden dets opstart sidste år fået bevilliget 30.000 kr. til opstarten, og har blandt andet besøgt Ballerup for at få de gode erfaringer. Det lader til, at det har været en god investering, for rådets 7 nye medlemmer glæder sig meget til at komme i gang med arbejdet.

 

 

 

Film fra NAU


Dansk Ungdoms Fællesråd