Nye ansigter på sekretariatet

Tobias Aarkrogh Ubbesen og Mie Ehrhorn
Tobias Aarkrogh Ubbesen og Mie Ehrhorn

NAU’s sekretariat har i starten af 2014 fået to nye ansatte. Tobias Aarkrogh Ubbesen er ny økonomi- og fundraisingkonsulent og Mie Ehrhorn er vikarierende ungdomsrådskonsulent. Hør lidt mere om dem her

Tobias Aarkrogh Ubbesen

Tobias Aarkrogh Ubbesen
Tobias Aarkrogh Ubbesen

Jeg hedder Tobias Aarkrogh Ubbesen og er 23 år gammel. Mit arbejde består dels af løbende økonomiske vedligeholdsopgaver som bogføring, fakturering og refundering af udlæg og dels af at støtte ledelsens fundraisinggruppe i deres arbejde. Når jeg ikke arbejder, studerer jeg statskundskab på Københavns Universitet på mit andet semester. Jeg har i perioden 2009-2011 siddet i bestyrelsen for Ungdomsrådet i Thy (URT), og jeg har i samme periode siddet i styregruppen for ungdomskulturfonden Unge Aktive Kulturrødder (UAK). Begge dele er erfaringer, jeg drager nytte af i mit daglige arbejde hos NAU.

Mie Ehrhorn
Mie Ehrhorn

Mie Ehrhorn

Mit navn er Mie Ehrhorn, jeg er 21 år gammel og læser Europæisk Etnologi på Københavns Universitet. Jeg har i en årrække været aktiv i Middelfart Ungdomsråd, da jeg stadig var bosiddende på Fyn. Med Middelfart Ungdomsråd har jeg været til en del arrangementer med NAU, og jeg er rigtig glad for nu at være blevet en del af den seje organisation igen. Derudover ser jeg meget frem til samarbejdet med alle de spirende idéer og ungdomsråd rundt i landet.