Læserbrev om ungdomsråd i Politiken

poldebatI dag bringes et læserbrev i Politiken, som Netværket af Ungdomsråds formand, Rasmus Petersen, har skrevet, for at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er at gøre udkantsområderne attraktive for unge at bo i. Læs det her:

UNGESERIE Det skal være attraktivt at vende tilbage til en kommune, hvis man forlader den for at tage en uddannelse i en større by. Det er i mange kommuner ikke tilfældet i dag.

DEN 29.12 viste en ny analyse fra Jyske Bank, at affolkningen af udkantskommunerne er ved at splitte landet i to. Hovedårsagen blev udpeget til at være manglen på arbejdspladser, men man må ikke overse andre faktorer som for eksempel ungdommens kulturelle og demokratiske muligheder i kommunen.

Det skal være attraktivt at vende tilbage til en kommune, hvis man forlader den for at tage en uddannelse i en større by. Det er i mange kommuner ikke tilfældet i dag, hvor man ser, at der bliver flere og flere ældre, mens de unge flytter væk og ikke kommer tilbage. Det kompromitterer den sociale sammenhængskraft og fællesskabet, hvilket kan blive afgørende for, om det lykkes at vende affolkningstendensen.

Når man er barn, er udbuddet af aktiviteter i form af sportsklubber og andre fritidstilbud stort. Mange af de tilbud forsvinder, når barndommen lakker mod enden, og ungdommen for alvor melder sin ankomst. Der er ikke længere noget til at knytte de unge til fællesskabet, for i mange udkantskommuner er der ikke mulighed for at opleve koncerter, street art og så videre.

Det betyder, at de unge tager til ungdomsmiljøer i større byer for at blive en del af noget sådant, allerede inden man ellers forventer, at uddannelse og jobmuligheder trækker dem andre steder hen.

Det betyder, at de mister den sociale forankring i lokalmiljøet, som kunne give dem et incitament til at vende tilbage til hjembyen i deres voksenliv.

Sådan plejer det i hvert fald at være, men vi oplever en udvikling, hvor de unge selv bliver aktive medspillere i deres kommune. Vi ser, at ungdomsråd i kommunerne giver de unge et langt større tilhørsforhold til deres lokalmiljø og en større lyst til at vende tilbage. Gennem ungdomsråd oplever de unge et fællesskab, der giver dem en klar oplevelse af, hvor store fordele der er ved at bo i et område med en stærk lokalånd. Det giver dem noget at vende tilbage til og noget at prioritere at lade deres egne børn vokse op i.

Rasmus Petersen er selv fra Viborg Ungdomsråd.
Rasmus Petersen er selv fra Viborg Ungdomsråd.

Et af de bedste eksempler er Thisteds ungdomsmiljø, der er opbygget af de unge med kommunens støtte. Her findes både ungdomsråd, ungdomshus, ungdomsfestival og mere. Det er en by, som ligger i det såkaldte Udkantsdanmark, men som har formået at skabe et ungdomsmiljø med format, som styrker de unges kulturelle såvel som demokratiske tilknytning til kommunen. Thisted er bare et eksempel, for samme udvikling sker i blandt andet Varde, Haderslev og på Ærø som en del af en større tendens.

Flere kommuner indser, at de må give de unge mulighed for at udvikle deres lokalmiljø, så det bliver attraktivt at være ung i nu, men også så det bliver attraktivt at vende tilbage til i fremtiden. Noget landets øvrige kommuner kunne lære af.

De unge i landets forskellige ungdomsråd har formået at danne et fællesskab, hvor man gør noget sammen i den periode af livet, hvor de trygge barndomsrammer giver slip, og man skal blive en del af det voksne samfund. Her spiller lokale grupper af unge, som for eksempel ungdomsråd, en vigtig rolle i at undgå den stigende affolkning, skabe social sammenhængskraft og give unge mulighed for at tage del i frivilligt arbejde.

Vigtigheden af unges rolle må ikke overses i debatten om affolkning. De unge skal inkluderes i kommunen for at blive en del af det fællesskab, som en kommune er. Hvis de ikke bliver en del af det, ser vi, at mange bliver apatiske over for deres nærmiljø, hvilket er det sidste, en kommune, der gerne vil holde på sine unge, ønsker.

At modarbejde affolkning ved at inddrage unge kræver en indsats fra lokalpolitikernes side, da et organ som et ungdomsråd skal bruges for at nytte. Politikerne skal have viljen til at inddrage de unge og lytte til dem.

Vi ser dog, at det er svært for unge i mange kommuner at få skabt fokus om behovet for ungdomsmiljøer. Vi ser en nødvendighed i, at politikerne på Christiansborg sætter fokus på, at stærke ungdomsmiljøer har en stor betydning for udkantsområderne.

At fremtidssikre kommunerne kan ikke kun ske gennem gode vilkår for virksomhederne, hvis der i fremtiden ikke vil være nogen nyuddannede, der har lyst til at lade deres egne børn og unge vokse op der. I høj grad handler det også for politikerne om at lytte til fremtidens borgere, de unge.

Ungdomsråd i kommunerne giver de unge et langt større tilhørsforhold til deres lokalmiljø og en større lyst til at vende tilbage.