Dette kapitel fortæller om opstart af ungdomsråd, og hvordan aktiviteten og engagementet hos de unge opretholdes. Desuden fokuseres på den formelle opbygning af ungdomsråd.
For at oprette et ungdomsråd, er det en god ide at inddrage unge allerede i oprettelsesfasen, så man får afklaret de unges præferencer, inden ungdomsrådet bliver oprettet. Man kan dels sigte bredt på alle unge eller sigte smalt på allerede demokratisk engageret unge i klub- eller elevråd. Her kan man med fordel kontakte:
Man kan typisk få fat på de unge, fx igennem plakat-kampagner eller informationsmøder på uddannelsesstederne.
Derudover skal værdien af personlige netværk til unge ikke undervurderes.
Det er vigtigt, at man i opstartsfasen fokuserer kraftigt på mulighederne med ungdomsrådet. Blandt andet ved at henvise til nogle af de unges konkrete problemer, som kan løses ved hjælp af et ungdomsråd, og ved at tilrettelægge et konkret projekt allerede på forhånd med, hvad ungdomsrådet kan arbejde med fra dag 1. På den måde kan de unge fra starten se et formål med ungdomsrådet, hvilket vil motivere dem til at tage del i projektet.