Nau

Netværket af Ungdomsråd
Enghavevej 80C, 3. sal
2450 København SV

T. (+45) 70 22 77 71
info[at]nau[dot]dk

Fordi tiden er til det, med det netop overståede kommunalvalg

Ungdomsråd betyder ungdomsdemokrati, og netop dét er på den politiske dagsorden i øjeblikket!

Den 17. november 2009 blev der i mange kommuner afholdt prøvevalg for de 16-17 årige. Derfor har mange kommuner - både dem, der deltager og dem, der ikke deltager - fokus på ungdomsdemokrati. De unge blev informeret og engageret i valgprocesserne op til d. 17. november.

Vi anbefaler, at I presser på for, at kommunen gør en indsats for at oprette et ungdomsråd, netop fordi det vil styrke ungdomsdemokratiet i jeres kommune og netop nu, fordi der i forvejen er fokus på de unges indflydelse på lokalpolitik.

Fordi de unge kan løse konflikter for kommunen

Derudover ser vi i øjeblikket et boom i antallet af ungdomsråd rundt om i Danmark – både de unge og kommunerne ønsker et bedre samarbejde. Et velfungerende ungdomsråd kan løse konflikter som kommunen i forvejen kæmper med – eks. stoffer i nattelivet, ballade hver aften på det lokale torv fordi de unge keder sig, bandedannelser i byen, dårlige skoleforhold o.l.

Et ungdomsråd kan samle de unges holdninger og sammen finde løsninger som de kan give videre til kommunalpolitikerne.

Fordi de unge kan bruges som høringsorgan

Ydermere kan de kommunale politikere høre de unge om spørgsmål, som direkte vil vedrøre deres liv – som der gøres med ældreråd. Således kan ungdomsrådet altså fungere som høringsorgan. Med andre ord, vil et ungdomsråd være en god løsning både for de unge og for kommunen.

Film fra NAU


Dansk Ungdoms Fællesråd