Alle kommuner bør have et ungdomsråd

Af NAU’s formand, Nicolai Boysen

”Jeg vil gerne se den kommunalbestyrelse, der vil sige nej til at have et ungdomsråd,” sagde Marianne Jelved, da hun i sin periode som kulturminister satte fokus på ungdomskultur. Heldigvis har mange kommuner, blandt andet med kulturministeriets hjælp, fået øjnene op for de store potentialer, der ligger i ungdomsråd, og der er i dag ungdomsråd i mindst 62 kommuner. Der er dog et stykke vej, før alle kommunalbestyrelser har sagt ja.

Et af de steder, hvor der endnu ikke er et ungdomsråd, er Bornholm. Her har vi været vidner til en debat om, hvorvidt et ungdomsråd i det hele taget nytter noget. Til det er mit svar meget klart: Ungdomsråd gør en stor forskel. Ungdomsråd er en platform for unges samfundsengagement, som både kan være med til at sikre, at unges stemme bliver hørt i kommunen, og at unge får mulighed for at involvere sig i lokalsamfundet. Det er til gavn for både de unge og kommunerne.

På Bornholm er det blandt andet blevet fremført, at det er svært at engagere unge i den politiske debat, og at det derfor også vil være svært at engagere unge i et ungdomsråd. Dette beror dog på en misforståelse. For selvom det måske kan være svært at engagere unge i den politiske debat, så vil unge gerne engagere sig. Det kommer måske bare til udtryk på en anden måde, end det tidligere har gjort. Et ungdomsråd kan derfor også være med til at formidle den politiske debat til unge, hvilket kommunerne desværre mange steder ikke magter. Det er vigtigt, at denne opgave løftes, for det er vigtigt, at unge kommer til orde i kommunerne. Unge er eksperter på deres egen hverdag, og vil kommunerne tage unge seriøst, bliver de nødt til at tage deres input med i overvejelserne.Ungdomsråd er dog ikke nødvendigvis kun et rådgivende organ for politikerne. Ungdomsråd er også en vigtig faktor i  udviklingen af lokalmiljøet. Gives ungdomsrådet de rigtige forudsætninger for at iværksætte projekter og tage initiativ, kan det også medvirke til at skabe en rigere, mere engagerende og mere attraktiv ungdomskultur. Der ligger en enorm ressource i unge, som kommunerne bør bringe frem ved at sætte rammerne til rådighed.

Inddragelse af unge er altid relevant, men måske i særdeleshed i en tid, hvor den demokratiske selvtillid blandt unge er meget lav, og hvor tilliden til det politiske system er faldende. Dette betyder ikke, at unge ikke gider demokratiet, men vidner om, at demokratisk deltagelse ikke er en selvfølgelighed, men noget, der skal ske tilvænning til. En tidlig inddragelse i det lokale demokrati giver ikke blot en mere attraktiv kommune, men også mere aktive og engagerede medborgere. Jeg appellerer derfor til alle kommuner om at oprette ungdomsråd.

Udgivet i Avisen Kommunen, d. 13. august